Persondata
Behandling af personoplysninger hos OrthoVet
Hos OrthoVet vil vi løbende komme til elektronisk og på anden systematisk måde at behandle forskellige persondata om dig i forbindelse med, at du er kunde hos os. Det er nødvendigt for, at du kan blive kunde hos os således at vi kan behandle dine dyr. Vi er i den forbindelse forpligtet til at orientere dig om, hvilke oplysninger om dig vi indhenter, registrerer, videregiver eller i øvrigt behandler.
Det overordnede formål med behandlingen af dine oplysninger er at kunne foretage den administration, der er knyttet til konsultationer og behandling af dit eller dine dyr.
OrthoVet er dataansvarlig for de oplysninger, der behandles af os, og har således i henhold til databeskyttelseslovgivningen ansvaret for, at dine personoplysninger behandles lovligt og i overensstemmelse med de retningslinjer og rammer, databeskyttelseslovgivningen samt evt. øvrig lovgivning sætter herfor.
Du kan til enhver tid rette henvendelse OrthoVet, Jættevej 16, 4100 Ringsted, tlf. 69884411 el. mail@orthovet.dk, hvis du har spørgsmål til vores behandling af dine personoplysninger.
Den fulde beskrivelse for Behandling af personoplysninger hos OrthoVet findes ved at klikke på Linket herunder
Hvorfor os
Hvis du som menneske får en knæskade, vil du med al sandsynlighed opsøge en specialist. Hvorfor skulle det være anderledes for dyr?
Vi har valgt udelukkende at arbejde med specialkirurgi og sportsmedicin, så vi kan tilbyde den bedst mulige behandling – med brug af de nyeste teknikker og avanceret udstyr. Alle vores dyrlæger er specialiseret indenfor kirurgi og sportsmedicin, og eftersom vi arbejder med det hver dag, har vi alle en solid erfaring med området.
GRUNDIG KONSULTATION
Vi sætter god tid af til at undersøge dyret, så vi når frem til det egentlige problem. Dyr har ofte forskellige bevægelsesmønstre afhængigt af det miljø, de er i - derfor vil vi undersøge patienten både indenfor og udenfor. Dyret er altid i centrum hos os, men vi ved samtidig, at det kan skabe stor nervøsitet hos ejeren, når der er noget galt med ens kæledyr. Derfor sætter vi god tid af til at fortælle dig om behandlingen, så du kan føle dig tryg i dit kæledyrs videre behandling.
SPECIALISTVIDEN INDENFOR KIRURGI
Vi er specialiserede indenfor kirurgi og sportsmedicin - faktisk laver vi ikke andet, og du kan derfor være helt tryg ved at sende din hund til operation hos os. Vi har solid erfaring, og vi tilbyder behandling af ledproblemer, knoglebrud og rygkirurgi i trygge og moderne faciliteter. Vi holder os ajour med de nyeste teknikker og udstyr, så du kan være sikker på, at dit dyr altid får den bedste behandling.
Medicinering
Dyr kan ikke selv sige fra ved smerte. Det er derfor vores ansvar at diagnosticere og behandle lidelser, der kan give anledning til smerter. Vi har stort fokus på smertebehandling i forbindelse med operationer, såvel som i det efterfølgende forløb. Vi sørger for, at din hund undgår smerter mest muligt, så du kan koncentrere dig om kærlig pasning og pleje.
Fokus på dyrene
Vi har fokus på dyrene, og vi tror på, at dyrene får den bedste behandling, når vi som dyrlæger kan fokusere på specifikke fagområder. Vi laver det, der er nødvendigt for hundens ve og vel - hverken mere eller mindre. Vi ønsker at hjælpe hund og ejer bedst muligt, og vores anbefalinger om behandling tager derfor altid udgangspunkt i det enkelte dyr - med fokus på dyrets alder, problemer og anvendelse.