Aftenkursus: Praktisk røntgenkursus i bagbenshaltheder
Praktisk røntgenkursus i bagbenshaltheder
Vil du blive skarpere til at tage og tolke røntgenbilleder ved bagbenshaltheder hos hund og kat?
Den 17. september 2026 afholder vi endnu et af vores populære aftenkurser – denne gang med fokus på bagparten. Kurset er særligt relevant for dyrlæger i almen praksis, som ønsker at forbedre deres billeddiagnostik og blive mere sikre i den kliniske vurdering af halthedspatienter.
Undervisningen varetages af OrthoVets erfarne dyrlæger Kasper Mehl Rasmussen (Cert. Kir) og Esben Østergaard, der vil guide dig igennem:
- Teknik og positionering ved røntgenoptagelser af bagparten
- Tolkning og diagnostik af almindelige lidelser i hofte, knæ og has
- Kliniske overvejelser omkring udredning, behandling og evt. henvisning
Efter billedgennemgangen arbejder vi casebaseret i mindre grupper.
Medbring venligst egen computer til gruppearbejdet.
Kurset henvender sig både til yngre dyrlæger og mere erfarne kollegaer, der ønsker ny inspiration og opdateret viden.
Program
17:00–17:30 – Ankomst og registrering
17:30–18:00 – Sandwich, rundvisning og faglig snak
18:00–19:30 – Røntgendiagnostik: Bagparten
19:30–20:30 – Kliniske cases i grupper
20:30–21:15 – Fælles gennemgang og opsummering
Det praktiske
Dato: 17. september 2026
Tidspunkt: 17:00–21:15
Sted: OrthoVet, Ringsted
Pris: Gratis
Maks. antal deltagere: 25
(Ved framelding senere end 2 dage opkræves et gebyr på 300 kr.)