Aftenkursus: Den akutte ortopædiske og neurologiske patient

Den akutte ortopædiske og neurologiske patient

Hvordan håndterer man bedst den akutte fraktur- eller neurologiske patient i almen praksis? Og hvornår er det nødvendigt – eller muligt – at henvise?

Den 20. maj 2026 inviterer vi til et praksisnært aftenkursus målrettet dyrlæger, der ønsker at styrke kompetencerne inden for akut ortopædi og neurologi hos hund og kat.

Kursusdagen ledes af OrthoVets dyrlæger Simon Byrgesen (PgCertSAS) og Ken Lindeblad (Master i Companion Animal Surgery), som begge har stor erfaring med akut patienthåndtering og kirurgi i både primær- og henvisningspraksis.

Kurset giver dig konkrete redskaber til:

  • at vurdere og behandle frakturer i klinikken – herunder hvad du faktisk kan gøre selv
  • at identificere og triagere den akutte neurologiske patient
  • at kende forskel på situationer, hvor hurtig henvisning er kritisk, og hvor konservativ behandling er mulig

“Mere end du tror kan klares i primærpraksis” – vi viser dig hvordan.

Program

17:00–17:30 – Ankomst 
17:30–18:00 – Sandwich, rundvisning og netværk
18:00–19:00 – Akut fraktur i primærpraksis

  • Konservativ vs. kirurgisk behandling
  • Bandagering og forbindingsteknikker
  • Åbne frakturer og lednære skader
  • Komplikationer og prognose
  • Hvornår henvisning er nødvendig

19:00–19:30 – Kaffe- og netværkspause

19:30–20:30 – Den akutte neurologiske patient

  • Diagnostisk tilgang til IVDD (diskusprolaps)
  • Meningitis og andre neurologiske nødstilfælde
  • Stabilisering og vurdering af henvisningsbehov

20:30–21:15 – Opsummering og åben faglig diskussion

Det praktiske

Dato: 20. maj 2026
Tidspunkt: 17:00–21:15
Sted: OrthoVet, Ringsted
Pris: Gratis
Maks. antal deltagere: 25
(Ved framelding senere end 2 dage opkræves et gebyr på 300 kr.)

Tildmeld dig her