Nervus suprascapularis neurit vs. avulsion
Månedens Case
En 4-årig Saluki blev henvist med akut opstået halthed i højre forben (HF), debuterende ca. 3 uger tidligere efter slagsmål med anden hund.
Klinisk undersøgelse
Hunden præsenterede sig med grad 3/5 halthed på HF og konsekvent aflastning gennem hele undersøgelsen. Der sås udtalt atrofi af m. supraspinatus og m. infraspinatus.
Palpation af det suprascapulære område udløste markant smerte.
Ved neurologisk undersøgelse fandtes let nedsat bicepsrefleks, mens øvrige spinalreflekser i forbenene var normale.
Diagnostisk vurdering
På baggrund af de kliniske og neurologiske fund blev der mistanke om en neural læsion svarende til C6-niveau. Der blev foretaget MR-scanning af C5–T1.
MR-fund
Fundene var forenelige med en højresidig paravertebral læsion relateret til plexus brachialis’ forgrening med tydelig paraneural inflammation.
Den observerede atrofi af m. supra- og infraspinatus indikerede involvering af nervus suprascapularis dexter.
Det var ikke muligt entydigt at differentiere mellem neurit og avulsion.
Behandling
Der blev iværksat behandling med fokus på traumatisk betinget neurit i plexus brachialis:
- Pregabalin 3 mg/kg x 2 dagligt i 8 uger
- Prednisolon:
- 1 mg/kg i 14 dage
- 0,75 mg/kg i 14 dage
- 0,5 mg/kg i 14 dage
- 0,25 mg/kg i 14 dage
Forløb og outcome
Efter 1 måneds behandling sås tydelig klinisk bedring med ophørt halthed, dog fortsat muskelatrofi. Patienten blev herefter sat i et intensivt rehabiliteringsforløb over 2 måneder.
Ved kontrol efter endt rehabilitering var hunden klinisk velfungerende uden halthed eller smerte, og muskulaturen omkring skulderen var næsten normaliseret.
Konklusion
Casen illustrerer vigtigheden af grundig neurologisk udredning og avanceret billeddiagnostik ved perifere nervelæsioner. Med korrekt diagnostik og målrettet behandling kan selv patienter med betydelig neurologisk påvirkning opnå et særdeles tilfredsstillende funktionelt outcome.